← Tilbage til menu
Import af elbil, sådan importerer du en elbil fra Tyskland.

AfgiftsvurderingImport af elbil →

Jeg vil gerne have danske nummerplader på en elbil fra udlandet.

volvo

AfgiftsvurderingImport af bil eller MC →

Jeg vil gerne have danske nummerplader på en bil eller motorcykel fra udlandet.

Hjælp til køb af elbil i udlandet

ServiceHjælp til køb →

Jeg vil gerne have hjælp til at finde og købe en elbil i udlandet, samt få den bragt til Danmark.

Import af bil eller MC

ServiceHjemtransport →

Jeg vil gerne have transporteret min bil fra Tyskland, Sverige, Holland eller Belgien.

Andre afgiftsvurderinger

← Tilbage til menu
← Tilbage til menu

Udvalgte artikler

michael-fousert-O63S96_qn8c-unsplash

Hvad er afgiften på en elbil fra Tyskland?

Går du med tanker om at importere en elbil, men er i tvivl om hvad afgiften er på din drømmebil? Vi kan hjælpe dig rigtig godt på vej med at finde svaret.

Import af bil eller MC

Guide til køb og import af bil fra Tyskland og EU

Vi har samlet erfaringer fra vores medarbejdere, partnere samt kunder. Det er blevet til denne guide, til dig som selv vil købe og hente en bil i Tyskland.

tesla-4730660_1280

Sådan importerer du en elbil fra Tyskland i 5 nemme trin

Vi giver dig her en gennemgang af, hvordan du importerer en bil fra Tyskland i fem nemme trin.

billede

Plug-in hybrid biler og CO2-udledning

Den nye registreringsafgift i Danmark fra 2021 er baseret på bilens CO2-udledning. Hvad betyder det for dig? Læs mere her.

← Tilbage til menu
← Tilbage til menu
quickimport

Om os →

Læs mere om QuickImport og hvad det er vi kan gøre for dig.

synshaller

Synshaller →

Her kan du finde alle vores partner synshaller.

kontakt-os

Kontakt os →

Har du brug for hjælp? Så hjælper vi gerne.

← Tilbage til menu

Afgift på elbiler

Afgift på elbiler - her kan du læse om reglerne for afgift på elbiler i Danmark. Afgiften på elbil er nedsat i Danmark.
Afgift på elbil i 2024. Sådan er reglerne. Du kan spare penge, da afgift af elbil i Danmark stadig er lav.

Er der afgift på elbiler i 2023 og i 2024? Det kommer helt an på elbilens nypris og handelspris. Generelt kan man sige, at de billige elbiler med nypriser op til 448.000 kr. (2023 niveau) er afgiftsfritaget. De dyrere elbiler har registreringsafgift ved import, og det kommer an på bilens nypris inklusiv ekstraudstyr. I denne artikel gennemgår vi reglerne for afgift på elbiler i 2024, og vi kommer med gode råd til hvilke udgifter, du vil opleve som elbilsejer i Danmark.

Denne artikel giver dig svar på følgende spørgsmål:

Hvor meget stiger afgiften på elbiler i 2024?

Hvor meget er afgiften på en Tesla Model Y i 2024?

Kan det stadig betale sig at importere en elbil fra udlandet i 2024?

Hvor meget koster det at have en elbil?

Hvordan får jeg en ladestander?

Hvor meget stiger afgift på elbiler i 2024?

Afgiften på elbiler stiger op til ca. 7.593 kr. i 2024 i forhold til i 2023. Afgift på elbiler vil i mange tilfælde stadig være 0 kr. i afgift, hvis nyprisen er under ca. 435.000 kr. Hvis nyprisen er over, vil der altid være en eller anden form for afgift på elbiler ved import.

Politikerne har valgt at fastfryse selve nulemissionsfradraget for elbiler, men det såkaldte batterikapacitetsfradrag bliver løbende udfaset. Fra 2023 til 2024, falder batterikapacitetsfradraget fra 900 kr. til 500 kr. Derfor stiger alle elbiler i afgift, hvis nyprisen er over ca. 435.000 kr. Politikerne indførte i 2021 et fradrag for batterikapacitet, som både omfattede elbiler og plug-in hybrider. Dette fradrag bliver løbende udfaset, og i 2026, er det helt forsvundet. Det er årsagen til, at afgiften stiger hvert år.

Der er forskel på stigningen, alt afhængig af om det er en ny eller brugt elbil. En ny elbil vil stige med op til 7.593 kr. i afgift, mens en brugt elbil vil stige med op til 5.000 kr. i afgift.

Om en elbil skal betale afgift ved import, afhænger af bilens nypris inklusive ekstraudstyr. Det er den historiske nypris, som var gældende på det tidspunkt, da bilen blev registreret første gang, som man tager udgangspunkt i. Denne nypris sammenholder man med brugtprisen i dag, og værditabet i procent omregnes med samme procentdel i selve registreringsafgiften.

Det er Motorstyrelsen som administrerer registreringsafgift i Danmark. QuickImport.dk er godkendt af Motorstyrelsen til at opkræve og indberette afgift på elbiler, så du nemt og hurtigt kan få nummerplader på din importbil.

Effekten af prisnedsættelserne i 2023

Reglen om oprindelig nypris er årsagen til, at Tesla Model Y (Long Range) fra 2022 altid skal betale afgift ved import til Danmark, men Tesla Model Y (Long Range) indregistreret første gang efter 13. januar 2023, ofte kan være afgiftsfri. Tesla nedsatte nemlig prisen på alle Model Y modeller d. 13. januar 2023, hvilket gjorde afgift på elbiler billigere i Danmark efter 13. januar 2023, især på Teslaer.

Andre elbiler har også oplevet prisnedsættelser (eller mere ekstraudstyr er blevet standard) fra importørerne i løbet af 2023, og derfor kan der være mange eksempler på elbiler, hvor der er forskel på afgiften, alt afhængig af om 1. registreringsdato ligger før eller efter prisnedsættelserne. Vi anbefaler, at du får en forhåndsvurdering af afgiften fra QuickImport på den konkrete bil, inden du køber den i udlandet. Så kender du afgiften på din elbil på forhånd.

Hvorfor har vi ikke statstilskud på elbiler i Danmark, ligesom i Tyskland?

I Danmark, har vi en af verdens højeste registreringsafgift på biler. I de omkringliggende lande, er der ofte ingen eller meget lav afgift på elbiler. Stort set alle EU-lande har incitamenter til at få forbrugerne til at købe elbiler, da det er godt for miljøet, og det bidrager til at EU-landene kan overholde deres kvoter for CO2-udledning.

I Danmark, har man valgt at nedsætte afgift for elbiler markant, og indfase den langsomt over en længere periode. På den måde, er afgift på elbiler ofte fritaget for afgift, eller har en lav afgift i forhold til konventionelle biler.

Dette er årsagen til, at man ved import af en brugt elbil, kan få det bedste fra ”begge verdener” – man kan således købe en (lettere brugt) elbil i f.eks. Tyskland, og udnytte det tyske statstilskud. Og derefter importere den til Danmark, hvor man kan udnytte den meget lave danske afgift på elbiler.

Kan det stadig betale sig at importere en elbil fra udlandet i 2024?

Ja. Især hvis du køber elbilen i Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien eller Sverige. Mange af disse lande har statstilskudsordninger til elbiler, og elbilerne er derfor billigere i disse lande end i Danmark. Tilmed medfører EU-regler, at du som privat køber kan slippe med momsen i det EU-land, hvor du køber bilen. Da Danmark har en af EU’s højeste momssatser, kan der være penge at spare. Bilen skal blot være brugt, det vil sige at den skal være ældre end seks måneder fra første registreringsdato, og den skal have kørt mere end 6.000 km.

Normalt siger vi, at du kan forvente at spare 100-200.000 kr. i forhold til den danske nypris inklusive ekstraudstyr på elbiler, som er mellem 6 måneder og 1,5. Og du kan forvente at spare 30-90.000 kr. på brugtprisen i Danmark ved at købe en elbil i et andet EU-land.

Grøn ejerafgift på elbiler i 2024

Når du ejer en elbil på danske nummerplader, skal du også betale grøn ejerafgift, det vil sige en løbende afgift på elbiler, som opkræves halvårligt. Heldigvis er den grønne ejerafgift fortsat nedsat for elbiler. I 2024 skal du betale 390 kr. pr. halvår for en elbil. Det er markant billigere end andre biler – på plug-in hybrider og benzin/diesel biler, betaler man ud fra co2-udledning, mens periodisk afgift på elbiler er fastsat efter én fast sats.

Forsikring på elbiler

Forsikring på elbiler kan godt være lidt dyrere end på konventionelle biler. Det skyldes, at skader kan være dyrere end på almindelige biler. Herudover har en elbil typisk flere hestekræfter, hvilket øger muligheden for skader. Der er forsikringsselskaber, som har specialiseret sig i elbiler, hvor du kan få en lavere præmie end hos de traditionelle forsikringsselskaber. Vi anbefaler, at du indhenter flere tilbud fra forskellige forsikringsselskaber før du tegner en forsikring.

Hvis du importerer en elbil gennem QuickImport.dk, får du adgang til ASG Care forsikringer, som er rimelig billige på elbiler.

Ladestander og ladning af elbil

Når du ejer en elbil, skal du have en ladeløsning. Hvis du bor i eget hus, vil det være en fordel at opsætte en ladestander. Det koster typisk ca. 10.000 kr. inkl. installation, hvis du vil eje din ladestander. Hvis du i stedet vil leje din ladestander, kan du komme i gang for ca. 2.500 kr. eller mindre, afhængig af udbyderen. Fordelen ved at eje er en lavere månedlig udgift, og fordelen ved at leje er en lavere opstartsomkostning, samt mulighed for ombytning i tilfælde af tekniske fejl eller ny teknologi.

Når du skal have en ladestander monteret i din bolig, skal du tjekke om du har de korrekte installationer, som kan bære en ladestander, og der skal være plads i din eltavle. Det kan du få en elektriker til at gennemgå, eller du kan bede ladestandermontøren om at gennemgå det.

Hos QuickImport, samarbejder vi med OK energi, og du kan via vores aftale få en ladestander (leje) til en meget lav pris i oprettelsesgebyr.

Hvis du ikke har et hus, kan du lade bilen i offentlige ladenetværk. Der findes efterhånden mange forskellige muligheder, og priserne er generelt faldende på ladning. Der bliver i disse år opsat utrolig mange såkaldte hurtigladere, så det er blevet meget nemmere og hurtigere at lade en elbil, når du er på farten. Vi anbefaler at kigge på elbiil.dk som løbende overvåger priserne på ladeløsninger.

Servicekrav på en elbil

Som elbilsejer, skal du også til service med din bil, og den skal have nye dæk engang imellem. Hvis det er en Tesla, er der ikke krav om service, men du skal typisk have renset bremserne engang hvert andet år og tjekket diverse væsker. Hvis det er andre elbilsmærker, skal du huske at overholde servicekravene, så du er sikker på, at du opretholder garantien på bilen.

Heldigvis er der lang garanti på de fleste elbiler. Især på batteri og drivline, hvor mange elbilsmærker tilbyder op til 8 års garanti.

Hvor meget er afgift på elbiler?

Der er ikke afgift ved import til Danmark af de billigste elbiler (nypris under 435.000 kr.) i 2024.

Dyrere elbiler har afgift. Hvor meget, kommer helt an på bilens nypris og handelspris. Jo højere nyprisen er, jo højere er afgiften på elbilen.

Hvordan kan jeg betale afgift på en brugt elbil?

Du kan få en forhåndsvurdering og betale registreringsafgift hos QuickImport.dk, som har tilladelse af Motorstyrelsen til at beregne og opkræve afgift på elbiler. Du kan også bruge Motorstyrelsen, men du skal forvente sagsbehandlingstid på op til 9 uger.

Er der billigere afgift på elbiler end på plug-in hybrid?

Ja – plug-in hybrid biler bliver løbende indfaset i afgift, og stiger i afgift hvert år. Hvert år stiger CO2-tillægget, og fradraget for batteriet udfases løbende, indtil det er helt udfaset i 2025. Afgiften på benzin- og dieselbiler, holdes på samme niveau.

Hvordan kommer jeg i gang med at købe en elbil i udlandet?

Vi anbefaler, at du læser vores guide til import fra Tyskland eller andet EU-land. Du kan også få hjælp til at finde og købe en elbil i udlandet via vores søsterfirma QuickConsult.dk.

Afgift på elbil. Mange elbiler er stadig fritaget for afgift ved import til Danmark. For eksempel, kan du stadig for 0 kr. i afgift importere en lille elbil, her en Fiat 500e Cabriolet.
Jens Peter Larsen

Jens Peter Larsen

Jens Peter Larsen er direktør og værdifastsætter med over 10 års erfaring. Peter kan kontaktes på mail@quickimport.dk

Flere blogposter