Bemærk: På grund af jul og nytår er der ændrede leveringstider. Deadline for ordrer torsdag den 2. december kl. 8.00 leveres i uge 51/52 eller uge 1/2. Ordrer modtaget efter denne deadline og frem til 2/1-2026 forventes leveret i uge 2 eller 3 i 2026.
Autotransport - Ekspreslevering på hjul
Spar penge
Ved at importere fra udlandet kan du spare mange penge på din næste bil.
Brug tiden bedre
Lad os sørge for transporten, så kan du bruge tiden på det, der er vigtigt.
Forsikring
Få tryghed med en forsikret bil under hjemtransporten til Danmark.
Autotransport på hjul
Har du købt en bil i udlandet og har brug for autotransport?
QuickImport hjælper dig med at få transporteret bilen hjem til din privatadresse eller til en synshal nær dig.
Hvad koster autotransport, og hvor lang tid tager det?
| Land | Pris (fra) | Leveringstid |
|---|---|---|
| Tyskland | 5.699 kr. | 2 dage |
| Sverige | 4.299 kr. | 2 dage |
| Holland | 8.499 kr. | 2-5 dage |
| Belgien | 10.299 kr. | 2-5 dage |
| Tjekkiet | 10.299 kr. | 2-5 dage |
| Polen | 10.299 kr. | 2-5 dage |
| Frankrig | 11.399 kr. | 2-5 dage |
| Schweiz | 12.499 kr. | 2-5 dage |
| Østrig | 12.499 kr. | 2-5 dage |
| Italien | 14.799 kr. | 2-5 dage |
| Spanien | 20.499 kr. | 2-5 dage |
Vi kan også levere på lad – spar penge, hvis du kan vente
| Transportform | Hjul | Lad |
|---|---|---|
| Transporttid fra Tyskland | 2 dage | 11-25 dage |
| Transporttid fra øvrige lande | 2-5 dage | 11-25 dage |
| Kilometerstand | Forøges | Forøges ikke |
| Afhentningsadresse | Privat/Erhverv | Erhverv |
| Leveringsadresse | Privat/Erhverv | Erhverv |
| Priser | Fra 4.299 kr. | Fra 2.999 kr. |
Du køber bilen
Du køber en bil i udlandet hos en forhandler eller privatperson. Du ordner selv papirarbejdet, og betaler for bilen.
Bestil autotransport
Du bestiller en autotransport hos os, og vi sørger for hjemtransporten - inklusiv forsikring på bilen under transporten.
Bilen leveres
Bilen bliver leveret på en adresse efter dit ønske. Leveringen kan finde sted hele døgnet.
Vi har 14 års erfaring med import af biler
QuickImport er stiftet i 2012, og vi er eksperter i import af biler. Vi har transporteret biler for vores kunder med høj tilfredshed i mange år.
Få en pris på autotransport af bil
Udfyld nedenstående felter og få en pris på transporten.
Inden du bestiller
Vi anbefaler, at du læser vores tjekliste inden bestillingen, da vi skal bruge enkelte dokumenter for at kunne udføre autotransporten.
Ofte stillede spørgsmål
Du skal altid kontakte QuickImport.dk på tlf. 7199 4747 eller på mail@quickimport.dk ved henvendelser vedrørende autotransport.
Vi bruger Bahn Express som transportfirma. Bahn Express møder op hos sælger og overtager bilen, nøgler og relevante dokumenter fra sælger. Bahn Express kører bilen til Danmark på hjul. Du skal dermed være forberedt på, at kilometerstanden vil være afvigende end det angivne på slutsedlen ved ankomst til leveringsadressen.
Bilen er forsikret under transporten med en maksimal dækning pr. bil på 100.000 EUR. Vi fraskriver os ethvert erstatningsansvar udover bilens værdi. Indirekte tab, herunder driftstab, er QuickImport således ikke ansvarlig for. Forsikringen dækker ikke værdiforringelse af køretøjet, der opstår som følge af skaden eller efterfølgende reparation. Værdiforringelse, herunder tab af markedsværdi efter reparation, er ikke omfattet af dækningen. Erstatningen omfatter alene udgifter til udbedring af selve skaden og ikke et eventuelt efterfølgende værditab.
Vi dækker kun skader på brugte biler, hvis det kan dokumenteres, at skaden ikke var til stede på tidspunktet for afhentning. Bahn Express tager omfattende billeddokumentation af køretøjets stand ved overtagelse fra sælger, og ved ankomst til destinationen.
Eventuelle reklamationer skal meddeles skriftligt til mail@quickimport.dk øjeblikkeligt ved ankomst, og bilen må ikke flyttes før skaden er dokumenteret.
Du skal have prøveplader på bilen. Dem bestiller du via motorregister.skat.dk. Du skal logge ind med MitID, og bestille prøvemærker til afhentning i en synshal. Herefter tager du i synshallen, som printer prøvemærket til dig (et klistermærke). Dette skal du bruge for at bilen kan blive toldsynet. Alternativt kan du forhøre dig hos synshallen, om de ligger inde med faste prøveskilte, som kan benyttes under toldsynet.
Du skal huske at bestille en tid til toldsyn i synshallen. Når toldsynet er gennemført, kan du ringe til QuickImport og oplyse dit QuickID, hvis du har fået lavet en forhåndsvurdering hos os. Du kan nu få nummerplader på med det samme, lige efter toldsynet.
Der er ikke fortrydelsesret på afgivelse af bestilling, da ordren er bindende, når den afgives til transportfirmaet. Det er QuickImport.dk, som håndterer din transport. Vi bruger Bahn Express som transportfirma. Har du spørgsmål eller andet i forbindelse med transporten, skal du altid kontakte QuickImport.dk på tlf. 71994747 eller via email mail@quickimport.dk. Du kan ikke kontakte Bahn Express for spørgsmål.
Ja, du kan bestille autotransport på hjul som både privat- og erhvervskunde. Du kan ikke efterfølgende få moms retur fra de udenlandske myndigheder. Bilen skal derfor købes som brugt med udenlandsk moms, og det er derfor et krav, at den skal have kørt mere end 6.000 kilometer OG være ældre end 6 måneder fra 1. registreringsdato. Er du bilforhandler eller erhvervsdrivende med CVR-nummer, kan vi desværre ikke hjælpe dig gennem denne transportydelse.
Hvis du ikke har mod på at gøre al arbejdet selv ved at importere en bil fra udlandet, er der hjælp at hente. Du kan læse vores guide for at blive klogere omkring forløbet. Vi samarbejder med en række eksterne bilagenter, som kan hjælpe dig gennem hele processen fra A til Z, dvs. lige fra behovsafdækning, finde bilen, gennemgå dokumenter, og til at bilen står i Danmark.
Bilagenten assisterer dig fra start til slut, og har stort indblik og gode kontakter på det europæiske marked. Bilagenten kan blandt andet hjælpe dig med:
- at finde det rette køretøj med det ønskede udstyrsniveau.
- at sikre bilen er i den forventede stand.
- at indgå i prisforhandling med sælger.
- at gennemgå alle dokumenter.
- at få bilen fragtet til Danmark (evt. med levering på din bopæl).











