← Tilbage til menu
taneli-lahtinen-tG5TwCXg0bw-unsplash-800

Bilagent →

Jeg vil gerne have hjælp til at finde og importere min drømmebil.

Hjemtransport

Hjemtransport →

Skal vi transportere din drømmebil til Danmark?

coc

COC-dokument →

Jeg vil gerne bestille et COC-dokument på min bil.

← Tilbage til menu
← Tilbage til menu
taneli-lahtinen-tG5TwCXg0bw-unsplash-1980

All inclusive →

Vi finder og importerer din drømmebil fra udlandet. Se mere og bestil her.

price

Priser →

Se vores priser, og få et overblik over indholdet i de enkelte produkter.

tjekliste

Proces →

Se processen fra bestilling af All Inclusive til bilen står i din indkørsel.

office2

Indkøbsspecialister →

Vi hjælper danskere med at finde, købe og importere drømmebilen nemt og sikkert.

← Tilbage til menu
← Tilbage til menu

Udvalgte artikler

Vi har samlet erfaringer fra vores medarbejdere, partnere samt kunder. Det er blevet til denne guide, til dig som selv vil købe og hente en bil i Tyskland.
Går du med tanker om at importere en elbil, men er i tvivl om hvad afgiften er på din drømmebil? Vi kan hjælpe dig rigtig godt på vej med at finde svaret.
Vi giver dig her en gennemgang af, hvordan du importerer en bil fra Tyskland i fem nemme trin.
Den nye registreringsafgift i Danmark fra 2021 er baseret på bilens CO2-udledning. Hvad betyder det for dig? Læs mere her.
← Tilbage til menu
← Tilbage til menu
quickimport

Om os →

Læs mere om QuickImport og hvad det er vi kan gøre for dig.

synshaller

Synshaller →

Her kan du finde alle vores partner synshaller.

kontakt-os

Kontakt os →

Har du brug for hjælp? Så hjælper vi gerne.

← Tilbage til menu

Guide til købet

Denne guide er til dig, som enten selv vil tage til Tyskland og købe en brugt bil, eller som gerne vil have bilen transporteret hjem. Den er baseret på QuickImports erfaringer fra egne medarbejdere, og tilbagemeldinger og erfaringer fra de mange tusinde kunder, som QuickImport har hjulpet med at importere en bil eller motorcykel.

Vi håber at du vil drage fordel af guiden. Husk at der kun er tale om gode råd – alle køb er individuelle, og vi tager forbehold for at der kan opstå uforudsete problemstillinger undervejs.

Find dit køretøj

Tyskland og andre lande er store markeder i forhold til Danmark. Her er der langt bedre muligheder for at finde en god brugt bil i den rigtige farve, med det rigtige udstyr og til en fornuftig pris.

Der er forskellige websites, som du kan bruge til din søgning.

  • Autouncle.de – et dansk udviklet website, som QuickImport i øvrigt samarbejder med. Her kan du også se om prisen på den tyske bil er fornuftig i forhold til markedet.
  • Mobile.de – Tysklands største website indenfor brugte køretøjer.
  • Autoscout.de

Når du har fundet dit køretøj, anbefaler vi altid, at du starter med en forhåndsvurdering af registreringsafgiften, inden du fortsætter processen, så du får et overblik over totaløkonomien inden du bruger for mange ressourcer på projektet. Du kan bestille en forhåndsvurdering på www.quickimport.dk. Den koster 399 kroner og er bindende i 30 dage.

Den indledende kontakt til den tyske sælger

Du har fundet bilen eller motorcyklen, og måske har du allerede fået en forhåndsvurdering af registreringsafgiften fra QuickImport.
Ring som det første til den tyske sælger og få en snak om køretøjet. Hør om der er gyldig TÜV (bilsyn), om han vil gå ned i pris. Bed sælger om at sende billeder af begge dele af den originale registreringsattest (Teil 1. og Teil 2.), så du ved at de findes.

Det kan være en god ide at anmode sælger om en brugtvognsattest på køretøjet eksempelvis fra TÜV eller Dekra.

Generelt kan det være en god ide at bede om at få tilsendt en købskontrakt på den pris sælgeren i første omgang har indvilget i. Det binder dig ikke på nogen måde, så længe du ikke har skrevet under, men i praksis, er der en del sælgere, som ”reserverer” køretøjet, så det ikke bliver solgt, mens du venter på en brugtvognsattest, eller mens du er på vej ned for at gennemføre købet. Hvis køretøjet ikke lever helt op til dine forventninger, kan du altid fortsætte forhandlingen, når du har set køretøjet eller modtaget en brugtvognsattest.

Du kan risikere at møde en bil, som slet ikke er den bil, som annoncen viste, eller som mangler papirer. Det kan være den er i væsentligt dårligere stand end du forventede. Det kan også være, at den har været skadet. Oplever du dette, så lad være med at købe den. Vend dig om, og tag tilbage til Danmark.

Det kan vise sig at være en rigtig dårlig beslutning, hvis man køber en ringe bil, fordi man ikke vil komme tomhændet hjem. En god ide til at undgå denne situation er at finde en ”plan B” inden man tager afsted – lokaliser en lignende bil hos en anden forhandler i samme område, så du har et alternativ, hvis den bil, du besigtiger, ikke er god nok.

Betaling til forhandler/sælger i Tyskland

Det mest normale er at betale kontant i Euro. Det kan være en udfordring for mange at medbringe større beløb i kontanter (Bemærk: Hvis man udrejser med 10.000 Euro skal det meddeles til SKAT. Læs mere her.). Det er dog helt klart det mest gnidningsfri i forhold til tyske sælgere. 

Hvis du ikke kan lide denne løsning, kan du også betale via bankoverførsel med IBAN (international overførsel), men husk at en sådan overførsel kan tage flere bankdage, og denne løsning kan derfor oftest kun bruges, hvis du betaler inden afhentning, eller hvis du bruger en virksomhed i Danmark til at hente bilen hjem for dig.

QuickImport anbefaler aldrig at overføre penge til private, som du ikke kender eller har tillid til. Hvis du overfører penge, så vær meget forsigtig.

Tjek af bilen i Tyskland

Når du kommer tæt på bilen, skal du være rigtig skarp. Tag dig god tid, og tjek bilen og papirerne grundigt igennem, før du betaler sælger. 

Du kan bruge denne tjek-liste:

  • Tjek registreringsattesten på bilen. ”Teil 1” og ”teil 2” skal altid være til stede i original stand, aldrig i fotokopier. Der må ikke mangle den ene del af registreringsattesten, da du i så fald får problemer med at indregistrere i Danmark, og da det kan betyde, at der er restgæld i bilen. Du kan også støde på ikke-tyske køretøjer i Tyskland f.eks. med italienske papirer, og de italienske (eller ikke-tyske) papirer kan mangle data såsom brændstofforbrug, egenvægt og EU-typegodkendelsesnummer, hvilket kan betyde merudgifter for dig i form af krav om køb af dataerklæring i Danmark.
  • Tjek at stelnummer på papirerne stemmer overens med stelnummer på bilen.
  • Tjek servicebog og servicehistorik – ser det realistisk ud, og kan sælger dokumentere kilometerstanden? Der kan være spolet på kilometerstanden, så vær særlig opmærksom her.
  • Tjek stand på bilen. Passer niveauet af slitage på sæder, gearknap, rat og diverse knapper (tjek især førersæde) med kilometerstand og alder?
  • Tjek alle ”felter” i lakken, kig på én skærm/dør/panel af gangen. Kig efter ridser/buler. Kig efter ”appelsinhud” og farveforskelle i lakken. Dette kan være tegn på at bilen har haft tidligere skader, som er blevet udbedret.
  • Kig på om motorhjelm og skærme ”flugter” med hinanden. Åbn alle døre og tjek at de åbner uden modstand. Åben bagagerum og løft bunden og tjek svejsningerne og tjek for rust.
  • Tjek forrude for stenslag og revner.
  • Tag en køretur. Hold øje med kontrollamper der lyser. Lyt til motor og gearkasse efter mislyde. Tjek bremser.

Afhentning af bilen og hjemtransport

Hvis du selv skal køre bilen hjem til Danmark, kan du med fordel bruge tyske prøveplader, også kaldet kurzzeit-kennzeichen. Disse midlertidige nummerplader gælder typisk i 5 døgn, og du må lovligt køre til Danmark på nummerpladerne, og køre til toldsyn i Danmark.
Prøvepladerne kan du købe på et tysk motorkontor, også kaldet KFZ-zulassungsstelle. Du skal medbringe de originale dokumenter på køretøjet, dit kørekort/pas, gyldig TÜV (syn), samt de tyske nummerplader, hvis køretøjet ikke er afmeldt i Tyskland.
For at finde nærmeste motorkontor, kan du bruge denne hjemmeside: www.strassenverkehrsamt.de

Du kan også få den tyske sælger til at hjælpe med at skaffe prøvepladerne, mange tyske sælgere er ofte hjælpsomme i processen. Dette kan med fordel aftales på forhånd.
Du behøver ikke at få danske prøvemærker, når du importerer en bil fra Tyskland, da de tyske prøveplader udstedt til dig gerne må anvendes i Danmark i op til 5 døgn efter udstedelse, dog kun til nødvendig kørsel i forbindelse med indregistrering (toldsyn og eventuel reparation).

Bemærk: Man må ikke køre fra Tyskland til Danmark med danske prøvemærker fra SKAT.

Du kan også få en autotransportør til at hente køretøjet for dig. Det koster typisk mellem 3.000 og 7.000 kroner alt efter hvor i Tyskland køretøjet befinder sig, men det tager op til 14 dage fra du har afgivet bestillingen til bilen ankommer. Hvis du bruger en autotransportør skal du købe danske prøvemærker, så du kan køre til Toldsyn.

Tip: Hvis du anvender en autotransportør, kan du aftale med en synshal der har faste prøveskilte, at bilen leveres hos synshallen. På den måde slipper du helt for prøvemærker såfremt bilen går igennem toldsynet. Det er ikke alle synshaller, der har fast prøveskilte, og denne løsning kræver forudgående aftale med sysnhallen.

Bemærk: Når du indrejser med et køretøj til Danmark, er det vigtigt at du anmelder det til SKAT uanset om køretøjet har udenlandske nummerplader eller prøveplader. Brug denne formular på skat.dk.

Toldsyn i Danmark og registreringsafgift

Når du køber bil i udlandet, skal den kunne godkendes til syn og toldsyn i Danmark. De fleste biler fra andre EU-lande med (nyere) EU-registreringsattester kan godkendes, uden at det er nødvendigt at skaffe yderligere dokumentation. 

Det som du skal kigge efter, er et såkaldt EU-typegodkendelsesnummer på den udenlandske registreringsattest. Nummeret henviser nemlig til den model, som der er tale om, og derfor vil synshallen kunne udfylde al teknisk data i det danske motorregister under et toldsyn. 

Hvis der er tale om en ældre attest, eller hvis der mangler EU-typegodkendelsesnummer, vægttal eller andet, kan det være nødvendigt at fremskaffe en data-erklæring, og/eller køre til vejning med bilen. 

Hvis du er i tvivl, så kontakt din lokale synsmand og vis ham dokumenterne, så vil han kunne svare på om der mangler dokumentation for at kunne godkende og oprette bilen i det danske motorregister.

Når du er kommet til Danmark skal du køre bilen til toldsyn i en synshal. Vi anbefaler, at du bruger en QuickImport partner-synshal. En partner-synshal ved præcis hvad der skal ske, og de er vant til at toldsyne biler ved import. 

Når bilen er toldsynet, skal du sende sagen ind til QuickImport her. Dette kan du gøre direkte fra synshallen.

Hvis du har fået en forhåndsvurdering, kan du blive stående i synshallen, mens QuickImport beregner den endelige afgift. Herefter modtager du en mail med indbetalingsoplysninger, og du kan igangsætte en straksoverførsel. Så snart betalingen er registreret, vil synsmanden hjælpe dig med at indregistrere bilen på danske nummerplader.

Bemærk: Hvis køretøjet sidst har været registreret i et ikke EU-land, skal du til et skattecenter for at hente nummerplader.

Du er nu ejer af en importeret bil eller motorcykel

Flere blogposter