18 nov

Registreringsafgiften falder igen – så meget kan du spare på en brugt bil ved import

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Så skete det igen – registreringsafgiften falder som følge af finanslovsaftalen for 2017.

Endnu et godt incitament til at hente sin brugte bil eller motorcykel i Tyskland, da registreringsafgiften på brugte biler også lempes.

Hos QuickImport kan du være sikker på, at vi altid er opdaterede med gældende regler. Derfor giver vi naturligvis alle vores kunder beregninger med den ”nye” registreringsafgift med øjeblikkelig virkning fra lovens virkning.

Det betyder, at fremadrettet vil alle vores afgiftsberegninger og forhåndsvurderinger afspejle den nye, lavere registreringsafgift. Virkningen af registreringsafgiften gælder fra tirsdag d. 22. november, hvor lovforslaget fremsættes i Folketinget.

Lettelsen af registreringsafgiften betyder, at satsen for 105% beskatning – det vil sige den lave beskatning – hæves fra 82.800 kr. af den bruttoafgiftspligtige værdi til 106.600 kr.

På motorcykler betyder lempelsen, at grænsen for det høje skalaknæk hæves fra 26.700 kr. til 33.600 kr. for nye køretøjer.

Husk, at den ”bruttoafgiftspligtige værdi” er prisen på et nyt køretøj uden registreringsafgift, men inklusive dansk moms og forhandleravance. For at beregne hvad det vil betyde for en brugt bil eller motorcykel, skal der laves en vurdering af handelsværdien på det brugte køretøj. Du kan bestille en bindende forhåndsvurdering hos QuickImport, så du er sikker på registreringsafgiften er beregnet efter den nye lavere sats, inden du køber en brugt bil eller motorcykel i udlandet.

Vælger du at importere en brugt bil eller motorcykel og betale registreringsafgiften gennem QuickImport, kan du allerede nu få den nye, lave registreringsafgift.