Præsentation af QuickImport ApS

Velkommen til vores blog. Dette er allerførste indlæg, hvor jeg vil starte med at fortælle, hvem vi er hos QuickImport, og hvad vi arbejder med.

Den korte udgave

Kort fortalt arbejder QuickImport ApS med at beregne registreringsafgifter, og vi kan opkræve registreringsafgiften på vegne af SKAT, og derfor kan vi registrere et ikke dansk registreret køretøj på få timer. Vi er en del af Quick-koncernen, som blandt andet arbejder med bilsyn, motorkontor, registreringsafgifter og rustbeskyttelse. Quick Bilsyn som er endnu en af Quick virksomhederne er en del af PAVA Bilsyn-kæden, og derigennem har vi etableret gode samarbejde med synshaller over hele landet, herunder også en lang række lokale synshaller uden for PAVA Bilsyn-kæden.

Virksomhedens tre ejere hedder Jonas Machhholm, Lasse Mathiasen og jeg selv hedder Jens Peter Larsen. Det er undertegnede, som sammen med mine dygtige kollegaer til daglig arbejder med afgiftsberigtigelser af køretøjer for kunder over hele landet.

Et spinoff af arbejdet med bilsyn og motorkontorer

QuickImport ApS, er et ”spinoff” af arbejdet med opbygningen af vore motorkontorer, som vi startede, da vi i sommeren 2012 overtog opgaven som nummerpladeoperatører fra SKAT, I løbet af denne proces gik det op for os, at det eneste vi sådan set manglede for at løse opgaven med ipmport af køretøjer fra fra A-Z i forbindelse med toldsyn, import og nummerplader, var afgiftsberigtigelser, og vi kunne se at netop den lange ventetid i forbindelse med afgiftsfasttættelse hos SKAT, var en stor hovedpine for vore kunder.

Vi fik derfor i 2012 tilladelse fra SKAT til at afgiftsberigtige og opkræve registreringsafgifter. Vi har i processen oplevet en stor opbakning fra organisationen SKAT, og det er til glæde for både slutkunden og SKATs administration, at en seriøs privat aktør er gået ind på området. Vi havde i forvejen den fornødne tekniske viden om køretøjer og registreringer, så det var en naturlig udvidelse af konceptet.

Vi har siden efteråret 2012 beregnet en stor mængde køretøjer, og har samlet beregnet og opkrævet registreringsafgifter for et tocifret millionbeløb, for herefter at sende pengene videre til SKAT. Det gør QuickImport til en af Danmarks største aktører indenfor importafgifter, nedvejninger af varebiler, omregistrering fra gul til hvid og mange andre relaterede opgaver.

Mere end afgiftsberegninger

Men QuickImport er mere end bare hurtige afgiftsberegninger og muligheden for at få nummerplader uden den normale lange sagsbehandlingstid.

Vi har de sidste par år uddannet os til at blive dygtig og vidende indenfor registreringsafgifter, og brugtvognsmarkedet, og vi har efterhånden opbygget en viden, der kommer vores kunder til gode hver dag. Vi kan vejlede i et bilkøb i udlandet inden køb, og vi kan rådgive om beskatningen – herunder også hvilken type bil man skal importere for at lave en god handel. Denne viden har indtil nu været forbeholdt meget få mennesker i dette land, men det vil vi lave om på.
Vi er til daglig fire medarbejdere, og vi repræsenterer samlet set mange års erfaring fra forskellige grene af bilbranchen. Vi kombinerer erfaring fra blandt andet SKAT, synsbranchen, autoforhandlere og praktisk mekanikerarbejde, og vi kender alle de små detaljer, der gør det nemmere og mere gennemskueligt for vores kunder at importere et køretøj til Danmark.

På denne blog vil vi blandt andet fortælle om afgiftsmæssige udfordringer, muligheder for gode køb, og hvordan man kan spare penge i forbindelse med bilhandel i udlandet.
For mange er registreringsafgifter en meget vanskelig ting at gennemskue. Det danske registreringsafgiftssystem er meget kompliceret, og det kræver en del viden at regne en registreringsafgift ud på kroner og ører og finde de gode handler. Det er vi rigtig gode til!

Vi håber, du har lyst til at følge med fremover!

Adm. direktør, QuickImport ApS.

Jens Peter Larsen

Flere blogposter