← Tilbage til menu
Hjemtransport

Hjemtransport →

Skal vi transporterer din drømmebil til Danmark?

coc

COC-dokument →

Jeg vil gerne bestille et COC-dokument på min bil.

← Tilbage til menu
← Tilbage til menu
taneli-lahtinen-tG5TwCXg0bw-unsplash-1980

All inclusive →

Vi finder og importerer din drømmebil fra udlandet. Se mere og bestil her.

price

Priser →

Se vores priser, og få et overblik over indholdet i de enkelte produkter.

tjekliste

Proces →

Se processen fra bestilling af All Inclusive til bilen står i din indkørsel.

office2

Indkøbsspecialister →

Vi hjælper danskere med at finde, købe og importere drømmebilen nemt og sikkert.

← Tilbage til menu
← Tilbage til menu

Udvalgte artikler

Vi har samlet erfaringer fra vores medarbejdere, partnere samt kunder. Det er blevet til denne guide, til dig som selv vil købe og hente en bil i Tyskland.
Går du med tanker om at importere en elbil, men er i tvivl om hvad afgiften er på din drømmebil? Vi kan hjælpe dig rigtig godt på vej med at finde svaret.
Vi giver dig her en gennemgang af, hvordan du importerer en bil fra Tyskland i fem nemme trin.
Den nye registreringsafgift i Danmark fra 2021 er baseret på bilens CO2-udledning. Hvad betyder det for dig? Læs mere her.
← Tilbage til menu
← Tilbage til menu
quickimport

Om os →

Læs mere om QuickImport og hvad det er vi kan gøre for dig.

synshaller

Synshaller →

Her kan du finde alle vores partner synshaller.

kontakt-os

Kontakt os →

Har du brug for hjælp? Så hjælper vi gerne.

← Tilbage til menu

Hvor meget kan du spare på import af elbil?

Vi giver svaret på om det kan betale sig at importere en elbil fra Tyskland eller fra et andet EU-land.
model3

Kan det betale sig at importere en elbil fra Tyskland eller fra et andet EU-land?

Ja – det kan i høj grad betale sig. Der er flere årsager til, at det kan betale sig at importere en brugt elbil fra Tyskland eller Holland, Belgien, Østrig, Frankrig eller Sverige.

Først og fremmest er der ofte et langt bedre udbud i det store tyske marked. Og prisdynamikken er ofte bedre end på det danske. Så du kan som regel finde en elbil til en markant lavere pris.

Mens at vi i Danmark giver tilskud til elbiler i form af lavere registreringsafgift, har man i mange andre EU-lande ikke registreringsafgift. Derfor giver lande som Tyskland i stedet et kontant tilskud til de forbrugere, som vælger at købe en elbil. Tilskuddet er lidt forskelligt fra land til land, men oftest fungerer det sådan, at ejeren af bilen får et tilskud, når han har ejet bilen i 6 måneder.

Efter 6 måneder, kan du som dansker købe bilen, og dermed få den langt billigere end de danske, da den udenlandske ejer har købt den billigere.

Læg dertil, at mange af Danmarks nabo-lande har lavere momssats end vi har i Danmark. Derfor kan man spare penge som privat køber, da man gerne må købe en brugt bil i et andet EU-land, og dermed kun betale f.eks. 19 % tysk moms i stedet for 25 % dansk moms. Altså en besparelse på køb af elbil i udlandet på 6 procentpoint.

Det vigtigste er, at man køber en elbil, som er over 6 måneder gammel og har kørt mere end 6.000 km, når man får den leveret fra den udenlandske sælger. Det er nemlig først når begge ting er opfyldt, at bilen betragtes som brugt efter momsloven, og du derfor kan slippe med at betale den moms, som gælder i det andet EU-land. Du må gerne lave en aftale om at købe elbilen inden den bliver 6 måneder, du skal bare vente med leveringen til efter.

Hvad med registreringsafgift, når man skal importere en brugt elbil?

I Danmark er der i disse år en markant lempet registreringsafgift for elbiler. Derfor kan du ofte slippe helt uden registreringsafgift, eller betale en markant lavere registreringsafgift, end hvis du importerer en benzin/diesel-bil.

Vil du slippe helt for registreringsafgift her i 2022, skal du finde en elbil, som har en dansk oprindelig nypris på maksimalt 468.000 kr. inklusive ekstraudstyr. Det gælder f.eks. for følgende biler:

  • Tesla Model 3 Standard Range og Long Range (uden opgraderet fartpilot)
  • Volkswagen e-golf, ID.3, ID.4 (som regel)
  • BMW i3, i3s
  • Skoda Enyaq (ikke højt udstyret)

Hvis nyprisen er højere, har bilen afgift, også som brugt. Det er således ikke prisen, som du betaler i udlandet, der definerer registreringsafgiften.

Når man beregner afgiften for en brugt importeret elbil, beregner man nyprisen, og derefter brugtprisen. Det procentuelle værditab spejles så direkte i registreringsafgiften.

Eksempel: En elbil har en oprindelig nypris på 900.000 kr. Nu er den 3 år gammel og brugt, og skal importeres til Danmark. Den vurderes til nu at koste 600.000 kr. i Danmark. Nyafgiften var ca. 162.000 kr. ud fra de gældende 2022-regler. Da bilen har tabt ca. 33 % af sin oprindelige nypris, er brugtafgiften ved import af elbil nu 101.000 kr.

Årsagen til at man kan spare mange penge på at importere en brugt elbil til Danmark, skyldes derfor også den lavere registreringsafgift.

Hvilke fordele er der i at importere en brugt elbil til Danmark?

Mange af QuickImports kunder skifter elbilen ud hvert år eller hvert andet år, og kører derfor meget billigt eller måske helt gratis rundt i elbiler, som de selv har importeret. Det skyldes, at man kan købe så billigt ind, at man senere kan skifte bilen ud med meget lave omkostninger.

Derudover kan du spare ventetiden på en elbil. Hvis du bestiller en ny elbil hos en dansk forhandler, skal du i øjeblikket regne med leveringstider på op til 1 år. Syd for grænsen, kan du finde bilen med meget kortere leveringstid. Dette skyldes, at der er rigtig mange nyere brugte elbiler til salg i f.eks. Tyskland.

Køber du den rigtige elbil til den rigtige pris i udlandet, er det ikke unormalt at spare 50-100.000 kr. i forhold til at købe den i Danmark.

Hvilken elbil skal jeg købe for at spare penge?

Vores erfaring er, at der er flest penge at spare på mellemsegmentet, altså elbiler på prisklassen 300.000 –700.000 kr. Dette skyldes, at tyskerne giver statstilskud til de billigere elbiler.

Vi anbefaler at købe de nyeste modeller af elbiler, som har de længste rækkevidder. Ofte er det bedst at importere elbiler, som er fra 6 måneder og op til 3 år gamle. Over 3 år, kan det være sværere at videresælge bilen, når du vil af med den igen.

De mest importerede biler er Teslaer, men der er også mange andre elbiler, som vi ser importeret, i takt med at der kommer flere modeller.

Kan man selv importere en brugt elbil til Danmark?

Ja, det er faktisk meget nemt. På grund af EU-regler, følger garanti på bilerne med på tværs af landegrænserne. Der er derfor ikke meget forskel på at købe en brugt elbil i Tyskland fremfor i Danmark.

QuickImport kan hjælpe dig med at vurdere registreringsafgiften, inden du køber elbilen. På den måde, har du en sikkerhed for afgiftens størrelse, så du kender du samlede regnestykke. Du kan bestille en afgiftsvurdering her

Har du brug for hjælp til at finde en elbil i udlandet, og til den helt rigtige pris? Så kan du med fordel bruge vores professionelle tysk/danske indkøbsrådgiver, som kan hjælpe dig med alle aspekter af handlen, så det bliver trygt og sikkert. Du finder vores indkøbsrådgiver her.

Her er nogle eksempler på elbiler, som er importeret fra QuickImport i 2022:

Tesla Model 3 Standard Range fra 05/2021

Pris i Tyskland298.400 kr.
Hjemtransportca. 3.850 kr.
Toldsyn, nummerplader, QuickImport salær4.300 kr.
Totalpris ved import306.550 kr.
Pris i Danmark hos forhandler339.900 kr.
Nypris i Danmark404.000 kr.
Besparelse brugt33.350 kr.

Tesla Model Y Long Range 2021

Pris i Tyskland440.000 kr.
Hjemtransportca. 5.400 kr.
Toldsyn, nummerplader, registreringsafgfit, QuickImport salær17.800 kr.
Totalpris ved import463.200 kr.
Nypris i Danmark515.000 kr.
Pris i Danmark hos forhandler499.900 kr.
Besparelse36.700 kr.

BMW IX3 – 2021

Pris i Tyskland470.000 kr.
Hjemtransportca. 8.900 kr.
Toldsyn, nummerplader, registreringsafgift og QuickImport salær60.000 kr.
Totalpris ved import538.900 kr.
Nypris i Danmarkca. 600.000 kr.
Pris i Danmark hos forhandler580.000 kr.
Besparelse41.100 kr.

Audi Q4 e-tron 50 – 2021

Pris i Tyskland467.000 kr.
Hjemtransportca. 8.000 kr.
Toldsyn, nummerplader, registreringsafgift og QuickImport salær45.000 kr.
Totalpris ved import520.000 kr.
Pris i Danmark hos forhandler600.000 kr.
Nypris i Danmarkca. 620.000 kr.
Besparelse80.000 kr.

Skal vi afgiftsvurdere en bil for dig? Vi kan også hjælpe med hele import-processen.

Picture of Jens Peter Larsen

Jens Peter Larsen

Jens Peter Larsen er direktør og værdifastsætter med over 10 års erfaring. Peter kan kontaktes på mail@quickimport.dk

Flere blogposter