Tjekliste ved autotransport på hjul
Når du bestiller en hjemtransport hos QuickImport.dk, skal du forberede forskellige ting. Du står selv for at købe bilen, og sørger for at relevante dokumenter er vedlagt.
Vi lavet en tjekliste, hvor vi guider dig igennem processen, så du er godt klædt på.
Hvis du ønsker hjælp til hele købsprocessen, skal du bestille Bilagent.
1. Du køber en bil i udlandet
Du står selv for kontakt med sælger, og sørger for at bilen er købt og betalt. Når du har modtaget en godkendelse på dette, samt en underskrevet og udfyldt slutseddel, kan du fortsætte til næste trin.
Bemærk, at du skal sørge for, at transportøren modtager original registreringsattest (del 1 og 2), originalt COC-dokument, samt to nøgler ved afhentning af bilen.
Det er dit eget ansvar, at registreringsattest og COC-dokument er med i bilen, og vi tager ikke ansvar for fejl i den forbindelse.
Transportøren tager adskillige billeder af bilen udefra inden bilen forlader sælgerens adresse. Vi dækker kun eventuelle skader, som kan dokumenteres ikke var til stede på tidspunktet for afhentning.
Tjekliste
- Du har købt en bil.
- Du har en udfyldt og underskrevet slutseddel.
- Original registreringsattest del 1 og 2.
- Originalt COC-dokument.
- To nøgler.
2. Du bestiller en autotransport hos QuickImport
Når du har betalt for bilen og sælger har bekræftet, bestiller du transport i formular på QuickImport.dk.
Du skal bl.a. uploade en underskrevet slutseddel, samt en udfyldt fuldmagt til transportøren. Sørg for, at du har begge dokumenter klar i digital form.
Vi skal også vide, hvor bilen skal leveres til, så sørg for at have en forudgående aftale med en synshal, hvis bilen ikke leveres til din privatadresse. Vi anbefaler, at bestille transport til en af vores partnersynshaller, som fremgår af en liste i bestillingsformularen.
Tjekliste
- Underskrevet fuldmagt.
- Aftale vedrørende levering.
- Bestillingsformular udfyldt og betalt.
3. Transportøren henter bilen
QuickImport sender nu ordren videre til transportøren.
QuickImport bekræfter, at ordren er modtaget, og du skal kontakte sælger i udlandet. Bilen skal være klar hos sælger til afhentning på den forventede afhentningsdag, som noteres i ordrebekræftelsen.
Transportøren ringer til sælger og laver en aftale, inden de kommer. Husk at det er dit ansvar, at bilen kan afhentes i dette tidsrum. Kører transportøren forgæves, opkræves 100% af prisen. Bemærk, at bilen køres på hjul til leveringsadressen i Danmark. Du skal derfor være opmærksom på, at kilometerstanden vil afvige fra slutsedlen ved ankomst til Danmark.
Bilen leveres til den ønskede adresse i Danmark. Leveringen kan finde sted døgnet rundt.
Tjekliste
- Informer sælger om afhentning.
- Informer synshal om levering, medmindre at bilen leveres direkte til dig.
4. Efter bilens ankomst
Du skal have prøveplader på bilen. Dem bestiller du via motorregister.skat.dk. Du skal logge ind med MitID, og bestille prøvemærker til afhentning i en synshal. Herefter tager du i synshallen, som printer prøvemærket til dig (et klistermærke). Dette skal du bruge for at bilen kan blive toldsynet. Alternativt kan du forhøre dig hos synshallen, om de ligger inde med faste prøveskilte, som kan benyttes under toldsynet, såfremt at bilen leveres i en synshallen.
Du skal huske at bestille en tid til toldsyn i synshallen. Når toldsynet er gennemført, kan du ringe til QuickImport og oplyse dit QuickID, hvis du har fået lavet en forhåndsvurdering. Så kan du få nummerplader på med det samme lige efter toldsynet.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på 71994747 eller mail@quickimport.dk.
Tjekliste
- Prøveplader bestilt.
- Toldsyn bestilt.
- Nummerplader udleveres.
Tidsforløb
| Transport | Levering |
|---|---|
| Sverige og Tyskland | 2 dage |
| Frankrig, Spanien, Italien, Holland, Belgien, Østrig, Schweiz, Tjekkiet og Polen | 2-5 dage |
Få en pris nu
Vi skal vide, hvor bilen står i dag for at kunne give dig en pris. Udfyld nedenstående felter.
Ofte stillede spørgsmål
Du skal altid kontakte QuickImport.dk på tlf. 7199 4747 eller på mail@quickimport.dk ved henvendelser vedrørende autotransport.
Vi bruger Bahn Express som transportfirma. Bahn Express møder op hos sælger og overtager bilen, nøgler og relevante dokumenter fra sælger. Bahn Express kører bilen til Danmark på hjul. Du skal dermed være forberedt på, at kilometerstanden vil være afvigende end det angivne på slutsedlen ved ankomst til leveringsadressen.
Bilen er forsikret under transporten med en maksimal dækning pr. bil på 100.000 EUR. Vi fraskriver os ethvert erstatningsansvar udover bilens værdi. Indirekte tab, herunder driftstab, er QuickImport således ikke ansvarlig for. Forsikringen dækker ikke værdiforringelse af køretøjet, der opstår som følge af skaden eller efterfølgende reparation. Værdiforringelse, herunder tab af markedsværdi efter reparation, er ikke omfattet af dækningen. Erstatningen omfatter alene udgifter til udbedring af selve skaden og ikke et eventuelt efterfølgende værditab.
Vi dækker kun skader på brugte biler, hvis det kan dokumenteres, at skaden ikke var til stede på tidspunktet for afhentning. Bahn Express tager omfattende billeddokumentation af køretøjets stand ved overtagelse fra sælger, og ved ankomst til destinationen.
Eventuelle reklamationer skal meddeles skriftligt til mail@quickimport.dk øjeblikkeligt ved ankomst, og bilen må ikke flyttes før skaden er dokumenteret.
Du skal have prøveplader på bilen. Dem bestiller du via motorregister.skat.dk. Du skal logge ind med MitID, og bestille prøvemærker til afhentning i en synshal. Herefter tager du i synshallen, som printer prøvemærket til dig (et klistermærke). Dette skal du bruge for at bilen kan blive toldsynet. Alternativt kan du forhøre dig hos synshallen, om de ligger inde med faste prøveskilte, som kan benyttes under toldsynet.
Du skal huske at bestille en tid til toldsyn i synshallen. Når toldsynet er gennemført, kan du ringe til QuickImport og oplyse dit QuickID, hvis du har fået lavet en forhåndsvurdering hos os. Du kan nu få nummerplader på med det samme, lige efter toldsynet.
Der er ikke fortrydelsesret på afgivelse af bestilling, da ordren er bindende, når den afgives til transportfirmaet. Det er QuickImport.dk, som håndterer din transport. Vi bruger Bahn Express som transportfirma. Har du spørgsmål eller andet i forbindelse med transporten, skal du altid kontakte QuickImport.dk på tlf. 71994747 eller via email mail@quickimport.dk. Du kan ikke kontakte Bahn Express for spørgsmål.
Ja, du kan bestille autotransport på hjul som både privat- og erhvervskunde. Du kan ikke efterfølgende få moms retur fra de udenlandske myndigheder. Bilen skal derfor købes som brugt med udenlandsk moms, og det er derfor et krav, at den skal have kørt mere end 6.000 kilometer OG være ældre end 6 måneder fra 1. registreringsdato. Er du bilforhandler eller erhvervsdrivende med CVR-nummer, kan vi desværre ikke hjælpe dig gennem denne transportydelse.
Hvis du ikke har mod på at gøre al arbejdet selv ved at importere en bil fra udlandet, er der hjælp at hente. Du kan læse vores guide for at blive klogere omkring forløbet. Vi samarbejder med en række eksterne bilagenter, som kan hjælpe dig gennem hele processen fra A til Z, dvs. lige fra behovsafdækning, finde bilen, gennemgå dokumenter, og til at bilen står i Danmark.
Bilagenten assisterer dig fra start til slut, og har stort indblik og gode kontakter på det europæiske marked. Bilagenten kan blandt andet hjælpe dig med:
- at finde det rette køretøj med det ønskede udstyrsniveau.
- at sikre bilen er i den forventede stand.
- at indgå i prisforhandling med sælger.
- at gennemgå alle dokumenter.
- at få bilen fragtet til Danmark (evt. med levering på din bopæl).











