← Tilbage til menu
taneli-lahtinen-tG5TwCXg0bw-unsplash-800

Bilagent →

Jeg vil gerne have hjælp til at finde og importere min drømmebil.

Hjemtransport

Hjemtransport →

Skal vi transportere din drømmebil til Danmark?

coc

COC-dokument →

Jeg vil gerne bestille et COC-dokument på min bil.

← Tilbage til menu
← Tilbage til menu
taneli-lahtinen-tG5TwCXg0bw-unsplash-1980

All inclusive →

Vi finder og importerer din drømmebil fra udlandet. Se mere og bestil her.

price

Priser →

Se vores priser, og få et overblik over indholdet i de enkelte produkter.

tjekliste

Proces →

Se processen fra bestilling af All Inclusive til bilen står i din indkørsel.

office2

Indkøbsspecialister →

Vi hjælper danskere med at finde, købe og importere drømmebilen nemt og sikkert.

← Tilbage til menu
← Tilbage til menu

Udvalgte artikler

Vi har samlet erfaringer fra vores medarbejdere, partnere samt kunder. Det er blevet til denne guide, til dig som selv vil købe og hente en bil i Tyskland.
Går du med tanker om at importere en elbil, men er i tvivl om hvad afgiften er på din drømmebil? Vi kan hjælpe dig rigtig godt på vej med at finde svaret.
Vi giver dig her en gennemgang af, hvordan du importerer en bil fra Tyskland i fem nemme trin.
Den nye registreringsafgift i Danmark fra 2021 er baseret på bilens CO2-udledning. Hvad betyder det for dig? Læs mere her.
← Tilbage til menu
← Tilbage til menu
quickimport

Om os →

Læs mere om QuickImport og hvad det er vi kan gøre for dig.

synshaller

Synshaller →

Her kan du finde alle vores partner synshaller.

kontakt-os

Kontakt os →

Har du brug for hjælp? Så hjælper vi gerne.

← Tilbage til menu

Elbil – 7 gode råd til dig, som vil spare penge på at importere.

Import af elbil – sådan springer du ventekøen over og sparer mange penge

En BMW i3 EV er stort set altid (2020) uden dansk registreringsafgift

Har du også overvejet at hente en elbil hjem fra et af vores nabolande, i stedet for at vente på levering af en ny?

Det kan faktisk godt betale sig i øjeblikket, og der kan være mange penge at spare.

Her er vores vigtigste råd, som kan bruges i år 2020 (reglerne ændrer sig løbende, så rådene kan også ændre sig).

Bemærk, at vi har skrevet en ny blogtekst i 2021, som du også kan læse ved at klikke her

Husk altid at starte med en forhåndsvurdering ved at klikke her:

https://quickimport.dk/produkter/import/forhandsvurdering-af-registreringsafgift/

  • Køb en elbil, som er ældre end 6 måneder fra 1. registreringsdato, og som har kørt mere end 6000 km.

Hvorfor?

Fordi momslovens §11 gør, at biler betragtes som nye og momspligtige uanset momsforhold i andet EU-land, hvis de har kørt mindre end 6000 eller er yngre end 6 måneder. Til gengæld skal du kun betale den tyske momssats på 16% hvis du køber en brugt elbil fra Tyskland, som opfylder ovenstående. Reglerne gælder for import af køretøjer fra alle EU-lande. Fra Norge skal du som udgangspunkt betale både told og moms.

På en dyr elbil, kan du spare mange på kun at betale moms i et andet EU-land, f.eks. Tyskland.

  • Husk altid at få et COC-dokument med fra sælger – det skal du bruge, når bilen skal toldsynes i Danmark.

Hvorfor?

Fordi bilen skal toldsynes i Danmark, og alle tekniske data skal tastes i synshallen. Mange af de tekniske data, f.eks. rækkevidde for batteri, står ikke på en udenlandsk registreringsattest, og derfor er et COC-dokument en nødvendighed. COC står for Certificate of Conformity.

  • Husk at nogle elbiler har 0 kr. i afgift – andre kan have op til 200.000 kr. eller mere i afgift – få en forhåndsvurdering inden du køber i udlandet

Hvorfor?

Fordi registreringsafgiften er indrettet således på elbiler her i 2020, at biler op til en nypris i Danmark på ca. 430.000 kr. er afgiftsfri, og herefter betales der afgift, som dog kun er indfaset med 20%. Hvor meget afgiften præcis bliver på en konkret bil, kan ikke umiddelbart regnes ud ved blot at se på prisen i udlandet. Derfor anbefaler vi altid, at du bestiller en forhåndsvurdering via QuickImport.dk inden du køber en elbil i udlandet, så du slipper for ubehagelige overraskelser.

  • Få bilen transporteret hjem med autotransport

Hvorfor?

Hvis du skal købe en (nyere) elbil i f.eks. Tyskland, kan du ofte aftale med sælger (helst en autoriseret eller et stort bilhus), at du kan modtage en købsaftale på email med en gennemgang af bilen, og du herefter kan overføre beløbet via SWIFT/IBAN. Når dette er gjort, kan du med fordel bestille en virksomhed til at hente bilen for dig, og transportere den til Danmark. Du kan blandt andre bruge www.autologik.dk til at transportere bilen for dig. Så sparer du selv turen.

Skal du købe en ældre elbil, kan det godt være nødvendigt selv at tjekke stand på bilen.

  • Hvor meget kan du spare?

Ja, sig mig, kan det egentlig betale sig?

JA! På mindre elbiler af nyere dato (f.eks. BMW i3, i3s, Volkswagen E-Golf, Kia E-niro, Tesla Model 3 og lignende) kan du spare 20.000-40.000 kr. på langt de fleste handler i forhold til at købe i Danmark. På dyrere biler (Mercedes EQC, Audi E-tron, Tesla Model S og X) kan du spare over 100.000 kr.

Dertil kommer, at du får et meget større udvalg, når du køber elbil i udlandet. Dermed kan du vælge den helt rigtige konfiguration, som du ønsker i forhold til farve, udstyr osv.

  • Men hvor skal jeg begynde og i hvilket land skal jeg kigge i?

Svar:

Start med at kigge i Tyskland på www.mobile.de, da den midlertidige tyske momssats på kun 16% gør det attraktivt. Kan du ikke finde den bil, som du drømmer om, kan du også kigge mod Sverige (www.blocket.se) eller Norge (www.finn.no). Dog skal du huske at fra Norge, skal du betale told og moms. Det slipper du for fra Sverige og Tyskland.

Holland kan også være et bud. Biler fra Holland kan du også finde på www.mobile.de.

  • Er det samme besparelser, når det gælder plug-in hybrid biler?

Svar:

NEJ! Nogle plug-in hybrid biler kører meget langt på literen og har en lang rækkevidde for batteriet. Disse biler har en lav afgift (men har stadig afgift). Da dyrere plug-in hybrid biler med kort rækkevidde har et loft over, hvor meget nedslag man kan opnå på registreringsafgiften, har de ofte en meget høj afgift, og det er ikke samme regler, som gælder. Skal du købe en plug-in hybrid, bør du altid få en forhåndsvurdering inden du køber.

God fornøjelse med jagten!

Af Jens Peter Larsen, værdifastsætter og ekspert i registreringsafgift, QuickImport.dk

Flere blogposter