← Tilbage til menu
taneli-lahtinen-tG5TwCXg0bw-unsplash-800

Bilagent →

Jeg vil gerne have hjælp til at finde og importere min drømmebil.

Hjemtransport

Hjemtransport →

Skal vi transportere din drømmebil til Danmark?

coc

COC-dokument →

Jeg vil gerne bestille et COC-dokument på min bil.

← Tilbage til menu
← Tilbage til menu
taneli-lahtinen-tG5TwCXg0bw-unsplash-1980

All inclusive →

Vi finder og importerer din drømmebil fra udlandet. Se mere og bestil her.

price

Priser →

Se vores priser, og få et overblik over indholdet i de enkelte produkter.

tjekliste

Proces →

Se processen fra bestilling af All Inclusive til bilen står i din indkørsel.

office2

Indkøbsspecialister →

Vi hjælper danskere med at finde, købe og importere drømmebilen nemt og sikkert.

← Tilbage til menu
← Tilbage til menu

Udvalgte artikler

Vi har samlet erfaringer fra vores medarbejdere, partnere samt kunder. Det er blevet til denne guide, til dig som selv vil købe og hente en bil i Tyskland.
Går du med tanker om at importere en elbil, men er i tvivl om hvad afgiften er på din drømmebil? Vi kan hjælpe dig rigtig godt på vej med at finde svaret.
Vi giver dig her en gennemgang af, hvordan du importerer en bil fra Tyskland i fem nemme trin.
Den nye registreringsafgift i Danmark fra 2021 er baseret på bilens CO2-udledning. Hvad betyder det for dig? Læs mere her.
← Tilbage til menu
← Tilbage til menu
quickimport

Om os →

Læs mere om QuickImport og hvad det er vi kan gøre for dig.

synshaller

Synshaller →

Her kan du finde alle vores partner synshaller.

kontakt-os

Kontakt os →

Har du brug for hjælp? Så hjælper vi gerne.

← Tilbage til menu

4 gode råd til køb af bil i Tyskland

Hvordan beregnes registreringsafgiften på en bil

Kan man spare penge på at købe en bil fra f.eks. Tyskland, og betale dansk registreringsafgift?

Kan man spare penge på at hente en bil i udlandet? Spørgsmålet kan ikke besvares entydigt med et ja eller nej. I nogle tilfælde kan man lave en rigtig god forretning ved selv at finde et køretøj og hente det til Danmark, mens det andre gange kan være billigere at finde det ønskede køretøj i Danmark, eller vælge en leasingmodel.

I dette indlæg vil jeg give fire konkrete råd om, hvordan man statistisk set laver den bedste forretning, og får mest muligt for pengene når man importerer en bil til Danmark, men inden jeg kommer så langt, skal vi lige rundt om lidt afgiftsteknik.

Hvordan beregnes registreringsafgiften på en bil?

I registreringsafgiftsloven står der, at beregning af registreringsafgiften skal ske ud fra køretøjets danske handelsværdi, og det betyder, at beregningsgrundlaget er handelsværdien. Dette er det springende punkt. For hvad er handelsværdien på en brugt bil?

Når man taler om handelsværdien i forbindelse med registreringsafgift tager man udgangspunkt i den danske markedspris hos en forhandler. Handelsværdien i registreringsafgiftsteknisk sammenhæng er normalt den pris, som en forhandler ville tage for et køretøj i udsalgspris, fratrukket nogle lovgivningsmæssige fradrag på op til 8%. Når man beregner handelsværdien, sker det ud fra et vægtet gennemsnit af tilsvarende køretøjer, hvor man fjerner de billigste og de dyreste køretøjer, for at undgå at eksempelvis for højt prissatte køretøjer tæller med i beregningen.

Når den gennemsnitlige udsalgspris er fundet, giver man nogle fradrag, da man tager højde for, at den pris som forhandleren annoncerer, ikke er slutprisen, og at der som regel gives et prisafslag. Ligeledes tages der højde for at bilen, som privatpersonen importerer, ikke er klargjort som en forhandlers bil (også kaldet ”middel stand”).



De 4 gode råd til import af bil

1.Køb en bil, som er gængs / som der findes markedsdata på i Danmark

Gode eksempler er: BMW 5’er modeller, som handles i Danmark – gerne i stationcar. Mercedes modeller, som handles meget. Eller andre gængse modeller, som der findes markedsdata på. Jo flere brugte biler til salg, jo mere er prisen presset i det danske marked – og jo lavere pris, desto lavere registreringsafgift. I den forbindelse er alderen også meget vigtig (se næste punkt).

2. Køb en bil, som er 6-10 år gammel med lav kilometerstand

En bil taber statistisk set meget i værdi de første 6-8 år. Når køretøjet bliver 8,0 år gammelt, står der i registreringsafgiftsloven, at beregning af ekstraudstyr sker til 0 kroner. Det vil altså sige, at efter 8 år, er ekstraudstyret teknisk set afskrevet i værdi. Derfor kan man med fordel finde en bil, som er 8,0 år gammel, og som har meget ekstraudstyr. Dette giver et bedre køb og en bedre forretning, men ikke en højere registreringsafgift.

3. Køb en bil med lav/ikke for høj kilometerstand

Hvis en bil er 10,0 år gammel eller ældre, betyder kilometerstanden også en del. Det er nemlig sådan, at hvis bilen er mere end 10 år fra første registrering, kan man godt købe en bil, som har kørt meget lidt. Kilometerstanden må nemlig svinge +/- 33% i forhold til beregningsgrundlaget (altså de danske biler, som man sammenligner med), før der skal betales et tillæg. Hvad kilometertallet er i den enkelte bils beregning, varierer fra bil til bil. Generelt kan man sige, at en dieselbil, som er 10 år gammel, normalt har kørt 200.000-240.000 kilometer. Man kan altså godt købe en tilsvarende i Tyskland, som har kørt 135.000-160.000 uden at det vil koste ekstra i registreringsafgift. Mange tror, at man vil få et stort afslag for en høj kilometerstand. Sådan er det ikke nødvendigvis. Ofte er det sådan med en bil, som har kørt mange kilometer, at den vil være forbundet med mange reparationsudgifter i årene der kommer. Derfor kan det ikke betale sig at prøve at spare registreringsafgift på en brugt bil, da det meget lille (eller ikke eksisterende) nedslag i registreringsafgiften nemt bliver spist op af reparationsudgifter.

4. Køb en bil i flot stand

En skattemedarbejder sagde engang til mig, at det er vigtigt, at en brugt importeret bil står som et ”forsuttet” bolsje. Mange tror fejlagtigt, at ridser, slitage og buler giver et godt afslag i registreringsafgiften, men dette er ikke tilfældet. Der skal rigtig meget til før en synshal klassificerer en bil som ”under middel stand”. På en bil til en handelsværdi på 150.000 kr. i Danmark, vil du opnå et nedslag i registreringsafgiften på højst 4000 kr. Husk på, hvad det koster at omlakere skærme, rette buler ud, lave professionel klargøring osv. – for ikke at tale om, at en bil, som har meget brugsslitage, koster meget mere at vedligeholde, efter du har købt den.

Find derfor en superflot bil, der er blevet passet og plejet. Og husk, at tyskernes opfattelse af ”top zustand” ikke er den samme som danskernes opfattelse af ordet. Vores biler er trods alt 3 gange dyrere, og derfor opfatter vi dyrere biler som mere end blot brugsobjekter.
Stort set alle brugte importerede biler bliver klassificeret som ”middel stand”. Det giver 3% i fradrag, eller maksimum 8000 kr. Det sker typisk også for biler i flot stand. Logikken bag fradraget er et såkaldt ”klargøringsfradrag”. Det betyder, at den ikke er klargjort til salg som en bilforhandlers bil. Derfor får man fradraget.

Opsummering:

  • Gå efter en dyr (i nypris) og topudstyret bil, som er 8,0 år gammel fra 1. registrering
  • Køb en bil, som er kendt og handlet i Danmark
  • Køb en bil i meget flot stand – du kan ikke spare penge på dårlig stand
  • Køb en bil med en lav/ikke for høj kilometerstand

Hvis du har fået mod på at købe en bil i Tyskland og importere den selv, kan QuickImport beregne en forhåndsafgift til dig, så du kender hele økonomien inden du køber bilen. Læs mere

Adm. direktør, QuickImport ApS.

Jens Peter Larsen

Flere blogposter