Af Jens Peter Larsen, QuickImport.dk
Hvis du er privatperson og vil importere en bil fra Tyskland, kan du slippe med den lave, tyske momssats som i 2020 er 16%, og normalt er 19%. Det kræver blot, at du opfylder nogle betingelser.
Bilen skal være brugt – En bil er defineret som brugt efter momslovens §11, når bilen er ældre end 6 måneder fra 1. registreringsdato, og den har kørt mere end 6000 km. Skal du slippe alene med tysk moms, skal du altså finde en bil, som BÅDE er ældre end 6 måneder fra 1. registreringsdato i Tyskland, OG har kørt mere end 6000 km. Det er altså ikke nok at den opfylder én af betingelserne.
Bemærk, at det er tidspunktet for import, som afgør om bilen bliver momspligtig i Danmark. Når du krydser grænsen, skal bilen altså være brugt i momslovens forstand. Efterfølgende skal du til toldsyn i en dansk synshal, og her tjekkes det om bilen opfylder betingelserne, da det bliver skrevet ind i toldsynet.
Hvis bilen er yngre end 6 måneder og/eller har kørt mindre end 6000 km., bliver den betragtet som ny efter momslovens §11. Det betyder, at du bliver momspligtig i Danmark, uanset momsforhold i andet EU-land. SKAT har en blanket 31.036 som man udfylder og betaler efter, hvis man skal importere en ny bil, og man ikke er CVR-registreret. Det kan være forbundet med meget besvær eller være næsten umuligt at få moms retur gennem skattemyndigheder i andre EU-lande, når man er privatperson. Derfor fraråder vi at importere nye biler til Danmark, hvis du er privatperson.
Der kan være mange penge at spare på at importere en bil fra Tyskland med den nuværende momssats, som er 16% i 2020 og normalt er 19%. Du slipper derfor for at betale dansk moms, og skal kun betale tysk moms.
Vi anbefaler altid, at du bestiller en forhåndsvurdering af registreringsafgiften inden du importerer en bil fra Tyskland. Dette kan du gøre på QuickImport.dk.