6 jun

Totalskade af bil – 10 gode råd

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn
Totalskade af bil

Er din bil er blevet totalskadet?

En totalskade opstår, når udgifterne til reparation efter en skade overstiger 65% af bilens værdi. Hvis skaden udgør mellem 55 og 65% af bilens værdi, bliver du tilbudt en erstatning, men kan vælge mellem at få bilen repareret eller få udbetalt erstatningen.
Det er i udgangspunktet taksator, der definerer bilens værdi og det er her, du skal være vågen. Når taksator ringer med en pris på bilen er det vigtigt at du er klar til at forhandle. Det er samme forhandling, uanset om der er tale om brand, tyveri eller trafikskade.

Totalskade vurderingsrapporten koster 1495 kr. og kan købes online.
Bestil Totalskade vurderingsrapport

Erstatning ved totalskade af bil

Erstatningen skal ske ud fra almindelige forsikringsretlige principper. Reglerne på området siger, at forsikringsselskabet i tilfælde af totalskade, tyveri eller brand skal erstatte med en kontanterstatning, som svarer til værdien af et tilsvarende køretøj fra samme årgang, med samme udstyrsniveau, stand og kilometerstand. Reglerne siger også, at der fradrages i kontanterstatningen for stand samt eventuelt tid til syn og lignende.
Danmark er et lille land, og for mange biltyper er det et decideret nichemarked. Det betyder, at der ofte kun er meget få biler til salg, som kan sammenlignes med din bil. Jo mere speciel din bil er, jo sværere er det at fastsætte en korrekt kontanterstatning. Det er ofte individuelt fra taksator til taksator hvordan beregningen foretages.

Sådan forhandler du med taksator ved totalskade af din bil

  1. Husk, at det er en forhandling. Taksator ringer ofte som det første, og har kigget lidt på markedet. Han foreslår en pris. Mange accepterer ofte dette over telefonen. Det skal du ikke gøre! Husk at det er til forhandling.
  2. Det kan være en stor fordel at sende taksator en beregning med dokumentation, som du selv har fået lavet af en uvildig tredjepart. I stedet for at fremføre dine egne holdninger, kan du påvise den korrekte erstatning ud fra dokumentation. Dokumentation er ofte biler til salg i markedet, og historiske data på konkrete biler, der er blevet solgt.
    Fordelen ved at få lavet en vurdering fra en ekstern er, at du bliver oplyst om den korrekte pris – så ved du om taksator spiller ud med for lavt et beløb.
  3. Nogen mener, at man kan sige til taksator, at hvis han ikke vil erstatte med et givent beløb, så må forsikringsselskabet finde og købe en tilsvarende bil til dig. Dette er en skrøne, og kan udelukkende bruges, hvis forhandlingen trækker i langdrag, som et argument. Men det er altså ikke noget, som du har ret til, og det er ikke muligt i praksis.
  4. Ofte trækker taksator et beløb fra for standen af bilen og tid til syn i forhold til bilforhandlernes salgsklargjorte biler. Det er dog vigtigt at huske, at du principielt skal have tillagt leveringsomkostninger i forhandlingen – det er jo ikke muligt at købe en bil hos en forhandler uden at betale for leveringsomkostninger, og derfor skal dette tillægges erstatningen – ofte 3-4000 kr. Dette argument er godt at bruge i slutningen af en forhandling med taksator.
  5. Hvis du har en bil, hvor der var meget udstyr fra ny, så er det her du skal placere dit fokus. Taksator vil være tilbøjelig til at sammenligne med en lang række biler, og hvis din bil er nogle år gammel, vil han ofte have meget svært ved at fastsætte værdien af ekstraudstyr. Her har du en forhandlingsfordel.
  6. Har du en bil, hvor du for nyligt har ofret større beløb på f.eks. autolakering, større reparationer, nye alufælge eller noget andet, så er disse argumenter gode at bruge i forhandlingen. Mange mennesker passer godt på deres biler, og dét at købe en anden brugt bil hos en forhandler, er ikke nødvendigvis en bedre bil end din, som du har ofret større beløb på. Dette skal der tages højde for i din erstatning.
  7. Hvis du har en bil, som er sjældent eller slet ikke handles i Danmark, skal du være særlig vågen. Priser på mere sjældne biler kan svinge enormt i Danmark, og du skal jo som bekendt have erstatning for et tilsvarende køretøj, som du kan købe hos en forhandler. Dette kan ofte være meget svært at dokumentere, både for dig og for taksator. Her kan du med fordel anvende QuickImport, da vi har et stort såkaldt bagkatalog med historiske data flere år tilbage. Har en bil, der ligner din, stået til salg i blot få dage for f.eks. 1 år siden, har vi den i vores databaser. Denne type data er meget værdifuld i sager, hvor handelsværdien er svær at dokumentere.
  8. Hvis taksator vil bruge annoncer fra private sælgere, skal du afvise dette. Det er ikke et relevant sammenligningsgrundlag, og annoncer fra private kan svinge rigtig meget og derfor ikke valide som datakilde til værdifastsættelsen.
  9. Lad være med at skynde dig at lukke sagen med taksator, hvis du ikke er enig. Undgå at sende den originale registreringsattest til taksator, før du er helt enig med taksator om størrelsen på erstatningen. Taksator kan ikke lukke sagen før du accepterer og indsender registreringsattesten.
  10. Læser du dette inden du har fået en skade, så er et godt råd altid at sørge for, at man har oplyst den korrekte nypris til forsikringsselskabet på både din bil og din bils ekstraudstyr. Du er nemlig kun korrekt dækket, hvis nyværdien af ekstraudstyr er oplyst i din police.

Køb en totalskade vurderingsrapport fra Quickimport