24 apr

Betal registreringsafgift på en Food Truck i Danmark

Hvor meget registreringsafgift skal man betale på en food truck, altså en salgsvogn som importeres fra et andet EU-land?

Når man importerer salgsvogne, som er indrettet til ”erhvervsmæssigt formål”, og som ikke bærer præg af f.eks. beboelse eller andet formål, kan man slippe med en forholdsvis billig registreringsafgift. Der er dog nogle vigtige detaljer, som man skal huske, hvis man gerne vil importere en Food Truck fra et andet EU-land.

Først og fremmest skal bilen kunne toldsynes i Danmark med en totalvægt på mellem 2500 kg. og 3500 kg. Derudover skal bilen være lukket i venstre side af varerummet (altså i førersiden hele vejen langs varerummet), og der må ikke være nogen siderude. Det går desværre heller ikke at lukke ruden af med f.eks. en plade. Hvis bilen er produceret med hul til siderude, bliver bilen en såkaldt 50% afgift, og bliver dermed noget dyrere i registreringsafgift.
Det gælder derfor om at finde en food truck, som har salgsvognsside i højre side, altså i passagersiden, og som samtidig er lukket i venstre side. Disse biler er nemlig 30% varebiler med et loft over ny-afgiften på 56.800 kr.

Hvis en salgsvogn / food truck er brugt, falder registreringsafgiften med samme procentsats, som bilen har tabt i værdi i forhold til da den var ny. Hvis bilen f.eks. har tabt 50% i værdi i forhold til nypris, er afgiften således halvdelen af de 56.800 kr, det vil sige 28.400 kr.
Nedenfor er nogle eksempler på foodtrucks, som har salgsåbning i venstre side og i højre side.
QuickImport.dk kan hjælpe dig med at betale afgift på en food truck, hvis den er lukket i venstre side, og har en totalvægt over 2500 kg. Du kan med fordel bestille en forhåndsvurdering her inden du importerer bilen, så du er sikker på afgiftens størrelse. Husk at vedhæfte billede i bestillingsformularen.

Food truck – åben i højre side

Food truck – åben i venstre side